Præsterne | Munkebo Kirke

Præsterne

Munkebos præster har i ældre tid været meget trofaste i embedet, idet Chr. Andresen (1815-1821) var den første som ikke døde i embedet eller fratrådte p.g.a. alder. Og i 1700 tallet beklædtes præsteembedet ganske usædvanligt af kun 2 personer, Claus Johansen Vedel (1695-1748) og Jens Errebo Viborg (1748-1796). Den førstnævnte var oldebarn af historikeren Anders Sørensen Vedel, og blev som 26-årig gift med forgængerens enke på 60 år. 

Hvis han havde forestillet sig et kort ægteskab, blev han skuffet, for hun døde først som halvfemsårig. Han er også kendt som "åleprovsten" idet han ved siden af sine mange gøremål uden for embedet, som gjorde ham ganske velhavende, var en ivrig fisker. En kendt historie om ham fortæller at han en søndag efter en fisketur af tidnød måtte begive sig direkte til kirken og derfor fastgjorde knippet af ål under præstekjolen. Under prædikenen slap de særdeles levende ål løs og måtte indfanges af degn og menighed.

En del præsters gravsteder kan i øvrigt beses på kirkegården, den ældste er Chr. Rieffesthals (1796-1815). Uden for våbenhusets dør ses pastor Jedroskys (1843-1871) gravsten under en stor ask, som han muligvis selv plantede. Han er iøvrigt den første præst, som der findes et billede af. Pastor F. D. T. Engelstofts (1883-1892) sten befinder sig øst for kirken under en taks. Han er nok bedst kendt i kraft af faderen, kirkehistorikeren og biskop over Fyn, C. T. Engelstoft, som i 1884 i samarbejde med sønnen udgav "Munkebo sogns historie", med omhyggelige kildeangivelser, den første egentlige Munkebos historie. 

Også en nyere tids præst, den dygtige tegner og historisk interesserede Orla Pedersen (1957-1988) er begravet på kirkegården. Han bidrog til sognets historie med værdifulde og illustrerede artikler i den lokale avis i 1962 – genoptrykt i 1967 p.g.a. mange nye tilflyttere - ligesom han er kendt for sin række af håndlavede dukker af de oldenborgske monarker og dronninger, udført i bivoks. Samlingen befinder sig nu på Amalienborg museet.