Når virkeligheden bliver større end forventningens glæde. | Munkebo Kirke

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Når virkeligheden bliver større end forventningens glæde.

Når virkeligheden bliver større end forventningens glæde.


# Renovering af Munkebo Kirke
Udgivet onsdag d. 10. november 2021, kl. 13:18

Når virkeligheden bliver større end forventningens glæde.

Munkebo Kirke vil desværre være lukket en rum tid endnu. Den omfattende renovering har, som alle andre og lignende store projekter, mødt uforudsete udfordringer som har gjort renoveringsprojektet større.

Heldigvis løber langt det meste som planlagt. Kirken er blevet kalket udvendigt. Indvendigt skrider alle delprojekter fremad. Sandblæsning af væggene, som snart er klar til kalkning. Nyt gulv, nyt varmesystem og mange andre del-elementer af renoveringen forløber, som det skal.

Hele projektet med et nyt orgel er også gået ind i en fase, hvor vi nu kan se, at der kommer en god løsning, om end økonomien stadig giver udfordringer – men vi kommer i mål.

Senest har menighedsrådet haft den fantastiske oplevelse at blive præsenteret for arbejdet med farvesætningen af vores kirkebænke og ikke mindst vores altertavle. Og resultatet overgår ganske vores forventninger. På billederne kan man se den nye farvesætning op imod den gamle. Farverne er valgt ud fra 2 kriterier. Dels kirkens beliggenhed mellem 2 fjorde, og dels nogle farver, som man ved blev anvendt i den periode, hvor altertavlen og prædikestolen blev bygget.


Munkebo Kirkes præster, medarbejdere og menighedsrådet ser frem til, at vi igen kan være sammen om vores tro og fællesskab i vores egen kirke.

Vi glæder os.