Kirkens orgel
Mislyd i Munkebo Kirke
Orgelet i Munkebo Kirke er i så dårlig stand, at selv organist René Blomberg’s store evner ikke længere kan kompensere for det 60 år gamle orgels slitage og deraf manglende lydkvalitet.
Menighedsrådet har derfor været i gang med at søge fonde, for at skaffe de nødvendige midler til indkøb af et nyt orgel. Desværre er det ikke kun det gamle orgel der har en mislyd. Arbejdet med at skaffe finansieringen spiller ikke som håbet.
Vi har naturligvis ikke opgivet og fortsætter arbejdet. Dog må vi erkende at vejen til et nyt orgel går via mange donationer, udtaler Bo Sandberg, Næstformand i Menighedsrådet.
Jeg er ret sikker på, at vi når i mål, så vi kan byde kirkgængerne velkommen i den nyrenoverede kirke med tonerne fra et nyt orgel.
Men det er klart vi er presset når vi skal finde 1.900.000 kroner, så alle donationer er mere end velkommende slutter Bo Sandberg.
